Nørremadegaard


Nørremadegaard

Nørremadegaard - en idyllisk oplevelse på landet - med grise, hyld og kvæder. Sådan beskriver Dorte og Yngve deres gård ved Kerteminde, og idyl - ja, det er der for alle pengene på den gamle bindingsværkgård, som siden 1984 har været drevet økologisk.

På gården har Dorte og Yngve grise, som går ude hele året. På den måde får de deres naturlige behov opfyldt. Det vil sige god plads, masser af grovfoder, rødder og smådyr at rode efter i jorden. De fodres desuden med klid og valset korn, som blandt andet kommer fra Økomølleriet Kragegaarden.

På gården er der desuden hyldebær, solbær, hindbær, stikkelsbær, kvæder og ribs. I sæsonen finder du derfor et udvalg af geléer, marmelader og saft i Nørremadegaards gårdbutik, hvor du hele året rundt kan købe udskæringer af svinekød, mange forskellige pølser til grill og til pålæg, røgvarer, honning, mel, most og kalvekød fra Hereford kvæg.

Tag dine børn med på udflugt til Nørremadegaard, gå en tur i plantagen, klap grisene og få en fornemmelse af, hvordan en økologisk gård drives. Dorte og Yngve glæder sig til at byde jer velkommen på deres gård.


HER FÅR DU

  • Halve grise
  • Udskæringer af svinekød
  • Grillpølser
  • Medister
  • Spegepølser
  • Leverpostej
  • Rullepølser
  • Spegeskinker
  • Røgvarer
  • Kalvekød fra Hereford kvæg
  • Honning
  • Æblemost
  • Mel fra Kragegården

Kontaktoplysninger

Nørremadegaaard
Rynkeby Hestehave 52
5300 Kerteminde
Telefon: 21 73 34 21 
E-mail: info@norremadegaard.dk

www.norremadegaard.dk

Åbningstider:
Fredag klokken 15 - 18
Lørdag klokken 10 - 13
eller efter aftale