 Butik 'Smagen af Fyn' i Vintapperstræde
Vintapperstræde nr. 12 i Odense er ved at blive fyldt med et bredt udvalg af de fineste fynske fødevarer. Butik 'Smagen af Fyn' er blevet til i et unikt samarbejde mellem foreningen Smagen af Fyn, Odense Cityforening og Charlotte Barchalia, som skal drive butikken.
Smagen af Fyn byder kunderne velkommen ved en reception lørdag den 8. oktober kl. 10-14, hvor gæsterne kan se, dufte og smage de lækre produkter.
Allerede fra lørdag den 1. oktober er der åbent i butikken.
|