Mosgaard Whisky

Mosgaard Whisky

Mosgaard Whisky er et nyt økologisk mikro-destilleri med en produktion på op til 20.000 flasker årligt. Destilleriet producerer udelukkende spiritus af meget høj kvalitet; Økologisk gin og whisky lavet på de bedste råvarer og stolte, skotske traditioner. 

Tusindvis af hammerslag har formet de mange fade, som skal give de bedste betingelser for malten, der får lov at gære dobbelt så lang som i et typisk skotsk destilleri. Det giver gærcellerne ro til at udvikle sig og omdanne sukkerstofferne til alkohol i den rå bryg.

Efter brygningen destilleres der to gange under nøje overvågning for at ramme de helt rigtige punkter at tage produktet fra. Det sikrer den rette smag og en renhed, som er kendetegnende for både Mosgaards gin og whisky, der efter lagring på egetræsfad får sin smukke farve og sødme med noter af bl.a. fersken, karamel og vanilje.

Whiskyen skal lagres i tre år, og er derfor på fad indtil 2019. Mosgaards Gin er dog allerede i handlen.


HER FÅR DU

  • Spiritus af høj kvalitet
  • 3 slags økologisk gin
  • Økologisk whisky

Kontaktoplysninger

Mosgaard Whisky
Tanghavevej 43,
5883 Oure
E-mail: info@mosgaardwhisky.dk

www.mosgaardwhisky.dk 

Åbningstider:
Mandag-tirsdag: Lukket
Onsdag: 11-17
Torsdag: Lukket
Fredag - søndag: 11-17 

Rundvisninger (bookes på forhånd):
Onsdag: 11.30 og 14.00
Fredag - søndag: 11.30 og 14.00